MIT BURNOUT – OG VEJEN TILBAGE
Andrea Mettenberger Ejeren af verRückte impulse |
Andrea Mettenberger, iværksætter, fortæller om sit burnout og vejen tilbage. En personlig beretning om ansvar, overbelastning og erkendelsen af, hvor stor indflydelse arbejdsmiljøet, forventningerne og vanerne har på vores helbred. Men inden vi dykker ned i denne personlige beretning, melder et oplagt spørgsmål sig. |
HVAD HAR EN PRODUCENT AF KONTORMØBLER MED BURNOUT AT GØRE?
Ved første øjekast ikke meget. Et burnout skyldes ikke et skrivebord, en stol eller et arbejdsmiljø. Og alligevel præger arbejdspladserne størstedelen af hverdagen. De har indflydelse på, hvordan mennesker arbejder, hvor koncentrerede de er, og om det er muligt at slappe af i hverdagen på arbejdet.
Disse tal viser tydeligt, at psykisk sundhed er et centralt tema i arbejdslivet. Som producent af kontormøbler skaber vi arbejdsmiljøer, der præger den daglige arbejdsdag. Vi ved, at lokaler i sig selv ikke kan forhindre udbrændthed. Men de kan bidrage til at fremme koncentreret, sundt og menneskeligt arbejde. Netop derfor er dette emne vigtigt for os.
I den følgende erfaringsberetning fortæller Andrea Mettenberger, hvordan et udbrændthedstilstand snigende udvikler sig, hvilke advarselssignaler der ofte overses, og hvilke indsigter hun har taget med sig i sit liv og sit arbejde.
ÅR EFTER ÅR UNDER SPÆNDING, INDIL DET IKKE LÆNGERE GIK
Jeg kan ikke få mig selv til at stå op eller tage et bad. Det hele er for meget – både fysisk og mentalt.
Mit hoved er tomt og samtidig uroligt. Og så er der det her spørgsmål: »Hvad er der egentlig galt med mig?«
I dag ved jeg: Udbrændtheden har bygget sig op gennem årene. Jeg ville fungere, som iværksætter og som en, hvor alt kører på skinner. Dermed skubbede jeg mine egne grænser længere og længere væk.
Mine dage var fyldte, og selv når de var forbi, var mit hoved det ikke. Jeg gennemgik samtaler igen, stillede spørgsmålstegn ved beslutninger og overvejede, hvad jeg måske havde overset.
»Jeg klarer det nok.«
Den sætning har længe holdt mig oppe og samtidig drevet mig fremad.
Min søvn blev stadig dårligere. Nogle gange vågnede jeg med to timers mellemrum, og jeg fik næsten ingen dyb søvn længere. Jeg blev mere følsom og mindre modstandsdygtig, men forsøgte alligevel at fortsætte med at fungere.
Indtil det ikke længere gik. Så kom panikanfaldene, hjertebanken, rysten og en konstant indre uro.
BURNOUT UDVIKLER SIG OFTE GRADVIS
Det er ikke alle berørte personer, der oplever de samme symptomer. Advarselstegnene kan variere i intensitet.
DET VAR SVÆRERE AT SØGE HJÆLP, END JEG HAVDE TROET
Da det stod klart, at det ikke kunne fortsætte sådan, søgte jeg hjælp. Jeg gik til lægen, fik medicin, bookede coaching-sessioner og forsøgte at finde en plads i terapi. Det var nedslående: ventelister, afslag, ingen svar.
Og jeg stod midt i det hele – uden kræfter og uden klare tanker. Selv simple ting som telefonsamtaler blev til en forhindring. Jeg ville gerne ændre noget, men havde samtidig næsten ingen energi til det.
Med en smule held fik jeg fem og en halv uge senere en plads på en klinik.
Allerede ved den første samtale havde jeg fornemmelsen af: Her er der nogen, der ved præcis, hvad der lige nu sker med mig.
Men det, der så skete, overraskede selv mig: Den dag, jeg ankom til klinikken, var mine symptomer pludselig væk. Jeg havde energi igen, kunne le og blev faktisk spurgt: »Hvorfor er du egentlig her?«
Jeg kunne næsten ikke selv forklare det.
Den anden weekend kørte jeg hjem som led i den såkaldte hverdagstest. Og da jeg trådte ind i min lejlighed, var det hele der igen: rysten, de små panikanfald, uroen.
I det øjeblik gik det op for mig: Det handler ikke kun om at hvile mig. Det handler om at ændre tingene.
DE VIGTIGSTE KONKLUSIONER
Det var på klinikken, at det egentlige arbejde begyndte. Jeg begyndte at forholde mig til mig selv på en helt ny måde – til mine forventninger, min ansvarsfølelse og det indre pres om at skulle klare det hele alene.
En af de vigtigste erkendelser følger mig den dag i dag:
Jeg behøver ikke bevise over for nogen, at jeg er succesfuld.
Samtidig oplevede jeg, at mange ting fortsætter, selvom jeg selv ikke er der. Min virksomhed fungerede i tre måneder uden mig. Netop som træner og coach var der noget andet, der var vigtigt for mig. Jeg ledsager mennesker gennem forandringsprocesser og støtter dem i at udvikle nye perspektiver. Og alligevel måtte også jeg lære at tage imod hjælp. I dag ser jeg ingen modsætning i det. Tværtimod.
På vejen tilbage var det især de enkle ting, der hjalp mig: samtaler, motion og cykling. Skridt for skridt vendte stabiliteten tilbage.
TILBAGE TIL HVERDAGEN
Da jeg vendte tilbage til hverdagen, var intet længere som før. I starten føltes det, som om jeg stod på is og gled ud her og der. Jeg måtte genfinde min egen rytme og lære at give mig selv lov til at holde pauser.
I den videre terapi blev det endnu tydeligere for mig, hvor meget jeg har en tendens til at gruble for meget over tingene, og hvor vigtigt det er for mig at sætte grænser.
Også i dag er der øjeblikke, hvor gamle mønstre vender tilbage. Forskellen er, at jeg genkender dem tidligere og kan træffe en mere bevidst beslutning om, hvordan jeg skal håndtere dem. Min krop er i dag en af mine vigtigste indikatorer. Nogle gange melder den sig stadig med en rysten – især i hovedet, som om den siger »nej«. Før gjorde det mig bange. I dag ved jeg: Det er mit advarselssignal. Så er det tid til at trække i bremsen.
Når jeg ser tilbage, ser jeg ikke et enkelt sammenbrud, men mange små advarselssignaler, som jeg har overset alt for længe.
HVORFOR ARBEJDSMILJØER ER VIGTIGE
Psykisk sundhed skyldes aldrig en enkelt faktor. Det afgørende er samspillet mellem virksomhedskultur, ledelse, arbejdsorganisering og arbejdsmiljø.
Et kontor forhindrer ikke udbrændthed. Arbejdsmiljøer kan dog påvirke, hvordan mennesker arbejder, koncentrerer sig og indimellem får ny energi.
Undersøgelser viser, at dagslys, steder hvor man kan trække sig tilbage, muligheder for bevægelse og sociale møder kan fremme trivsel og sundt arbejde.
Netop derfor beskæftiger vi os som producent af kontormøbler med dette emne. Vi er nemlig overbevist om, at gode arbejdsmiljøer ikke kun skal være funktionelle, men også sætte mennesket i centrum.
10UndersøgelsePDF download







